I foråret udlærte vi den perfekte elev i Gitte.

Desværre vil hun ikke klones, så nu søger vi hendes dygtige afløser ad traditionel vej.

 

Hos os får du et elevforløb, hvor du lærer det hele.

Vi er et effektivt team, som har en stor og pragtfuld varieret kundeskare, som søger vores hjælp og sparring til stribevis af opgaver.

Du vil indgå i et aktivt hold, hvor du vil fungere som controller, bogholder, sparringspartner, konsulent og tal-nørd. Din hverdag bliver både hos os på kontoret og eksternt i samspil med kunderne, så du skal både trives med at tage ansvar, kunne indgå i mange faglige fællesskaber og være vores repræsentant ved kunden.

Udover de traditionelle bogholderiopgaver vil vi også meget gerne have, at du har lyst til at tage ansvaret for udvikling af vores hjemmeside, håndtering af sociale medier samt at formidle relevante nyheder inden for vores felt. 

Du skal kunne bidrage med økonomisk indsigt og finansiel forståelse, og du skal meget gerne kunne forklare det komplicerede enkelt.

Du er allerede fagligt stærk, også på it – og du begejstres af nye udfordringer og ny læring. Vi kan garantere dig masser af begge dele.

 

Stillingen er ledig nu – så skynd dig at skrive til os!

 

FAKTA:

Thorbøll har siden 2005 beskæftiget sig med bogholderi og regnskabsassistance.

Vi arbejder for mange forskellige kunder - fra selvstændige enmandsfirmaer til multinationale koncerner – og i mange brancher.

Thorbøll indehaves af Birgitte Juhl, og hun besvarer gerne spørgsmål på 2332 4449 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  – det er også den adresse, du kan maile din ansøgning til eller sende den til Thorbøll, Marsvænget 116, 6710 Esbjerg V.